CO2-deponering i islandsk lava (PDF Download Available)
21.49University of IcelandAbstractP? vulkan?en i Nordatlanten er man g?et i gang
med at afpr?ve en ny form for kuldioxidlagring,
der skal omdanne CO2 fra klimaskadelig gas i
atmosfaeren til harml?se mineraler p? 400-800
meters dybde i de vulkanske lavamarker.Discover the world's research14+ million members100+ million publications700k+ research projects
UDGIVET AF DET GR?NLANDSKE SELSKAB | NR. 1/2013 |POLAR FRONTEN
Bygder ingen belastning
Unge i klemme
CO2-deponering i islandsk lava
2 | POLARFRONTEN | NR.1/2013|INDHOLD| Polar fronten udgives af:Det gr?nlandske SelskabStrandgade 1021401 K?benhavn KTlf.: 3026 8090redaktion@polarfronten.dkwww.polarfronten.dkPolar fronten udkommer some-magasin fire gange om ?ret.Gratis digitalt abonnementkan tegnes p? polarfronten.dk eller i mail til abonnement@polarfronten.dkRedaktion:Einar Lund Jensen, ansv. redakt?rPoul-Erik Philbert, redak t?r, DJUffe Wilken, webredakt?r, DJ Magasindesign:Spagat design studioForsidefoto:Kuummiut Foto: Cecilia Petrine PedersenPolar fronten udgives med st?tte fra Styrelsen for Forskning og Innovation, Aage V. Jensens Fonde og Milj?styrelsen.Forskere indtager Station Nord
| 3P? randen af en ny tid
| 4Bygder ingen belastning
| 6Bygder med fremtid
| 8Alvorligt i klemme
| 10Mange unge fors?ger selvmord
| 12CO2-deponering i islandsk lava
| 14Frk. Tervos fornemmelse for lyd
| 16Et skakbraet med en lang historie
| 19Meteorittens rigdomme
| 20For feltgeologer og sofaturister
| 22Taet p? det arktiske
| 26I det digitale e-magasin kan du benytte f?lgende muligheder:
Sende email til kontaktperson
Linke til mere info om emnet
Afspille videoklip
H?re lydklipByline
Sende email til forfat ter
POLARFRONTEN | NR.1/2013
| 3Det er ikke noget nyt, at forskere s?ger mod Station Nord. Gennem ?rene har mange brugt den militaere station og dens landingsbane som indfaldsport til feltarbejde i Nord- og Nord?stgr?nland. Aarhus Universitet har alle-rede i en ?rraekke fulgt luftforureningen fra et lille, r?dt m?lehus finansieret af DANCEA via Milj?styrelsen. Topmoderne forskningsstationMed en bevilling p? 70,5 mio. kr. fra Villum Fonden kan professor og seniorforsker Henrik Skov fra Institut for Milj?videnskab p? Aarhus Universitet nu om f?je tid flytte sine m?linger fra det undseelige skur og ind i en topmoderne forskningsstation, som ogs? vil give plads til forskningsaktiviteter, der hidtil har vaeret umulige i H?jarktis. - Vi kan udvide unders?gelserne, s? vi ikke kun f?lger luftforureningen, men ogs? udviklingen i klima, anden forurening og de s?rbare ?kosystemer i H?jarktis, siger Henrik Skov. Derfor ved vi ogs?, at kolleger fra ind- og ud-land vil st? p? spring for at komme med i arbejdet.Det er ikke kun de unikke forskningsmuligheder, som vil traekke forskere til. Forskning i H?jarktis er logistisk meget udfordrende ikke mindst p? grund af omr?dernes utilgaengelighed og manglen p? moderne forskningsin-frastruktur. S? de logistiske fordele ved et samarbejde med militaeret p? Station Nord og den lette forbindelse til Svalbard vil g?re stationen til et till?bsstykke.Tre i énDer er med 70,5 mio. kr. tale om en bemaerkelsesvaerdigt stor bevilling. - Til sammenligning er der p? forskningsstationen i Zackenberg 700 kilometer laengere sydp? siden star-ten i 1995 investeret 35 mio. 2013-kr. i bygninger og vi-denskabeligt udstyr, fortaeller Morten Rasch, Institut for Bioscience, som har deltaget i opbygningen af Zackenberg-stationen og nu skal bruge sine erfaringer i opbygningen af den nye forskningsstation . De mange penge vil i 2013-14 blive brugt til at opf?re tre delstationer med alt, hvad et forskerhjerte kan begaere af faciliteter og udstyr. En basisstation, der g?r det muligt at studere forure-ning, permafrost, is, klima og biologiske processer i naerheden af Station Nord, og som kommer til at best? af et stort laboratorium og et beboelseshus med plads til omkring 12 forskere og en logistiker. Dertil kommer et s?kaldt ’clean air’-laboratorium to kilometer uden for Station Nord med laboratoriefaciliteter og en 25-50 meter h?j mast, der kan tage luft ind til analyser.En
mobil station med snescootere, baeltek?ret?jer, slae-der, telte, vand- og elforsyning og laboratorier mv., som kan pakkes sammen og bruges til skiftende kampagner, s? forskere kan komme rundt i omr?der langt fra Station Nord. Og endelig for det tredje en luftstation, som f?rst og fremmest kommer til at best? af nogle sm? dronefly, der vil g?re det muligt at studere luftens sammensaetning og observere jorden fra luften. Forskningsinfrastrukturen vil vaere ?ben for danske og internationale forskere, bl.a. gennem det nye Arktiske Forskningscenter ved Aarhus Universitet.Poul-Erik Philbert
Henrik Skov, Institut for Milj?videnskab, Aarhus UniversitetForskere indtager Station NordKlimaaendringer og forurening i Arktis kommer under skaerpet overv?gning, n?r en ny forskningsstation de naeste par ?r skyder op p? Station Nord i det nord?stligste hj?rne af Gr?nland. Den omfattende inves-tering p? 70,5 mio. kr. kommer fra Villum Fonden, og Aarhus Universitet vil st? for driften af stationen.Institut for Milj?videnskab har allerede I flere ?r m?lt luftforurening p? Sta tion Nord. De h?je r?r p? m?lehusets tag beny ttes til ind- og udsugning af pr?veluf t. Foto: DMU
4 | POLARFRONTEN | NR.1/2013Mere end hver femte stemme ved det gr?nlandske valg den 12. marts faldt p? Siumuts leder Aleqa Hammond. Det bragte Gr?nlands historisk dominerende socialde-mokratiske parti tilbage til magten, efter at det for f?rste gang siden Hjemmestyrets start i 1979 havde tilbragt fire ?r uden for d?ren. Nu byder fremtiden p? en koalition mellem Siumut, det gamle borgelige parti Atassut og det helt nye nationalistiske Partii Inuit.Tilskuere til udviklingenValgets store tabere er de to landsstyrepartier Inuit Ataqatigiit/IA og Demokraterne, som samlet gik tilbage med fem mandater. Det svarede til den store fremgang for Siumut, som n?ede op p? over 40 procent af stemmerne. Det blev en valgkamp domineret af r?stofpolitikken. Siumut og den ?vrige opposition kritiserede Landsstyret for at saelge Gr?nlands naturrigdomme for billigt. De gik bl.a. imod storskalaloven, kraevede en omlaegning fra sel-skabsbeskatning af olie- og mineselskaber til fordel for royalties og st?ttede en ophaevelse af nultolerancen, hvil-ket kan bane vejen for udvinding af uran i Sydgr?nland.Birger Poppel, samfundsforsker ved Ilisimatusarfik/Gr?nlands Universitet, mener imidlertid ikke, at r?stof-politikken har vaeret afg?rende for valgresultatet, selvom mange har ment, at Gr?nland er kommet for meget med hatten i h?nden til forhandlingerne med de store mine-selskaber. For Poppel afspejler valgresultatet mere, at en stor del af befolkningen har oplevet, at de ikke er tilstraekkeligt medinddraget, og at udviklingen er g?et for staerkt.- Dele af befolkningen har f?lt sig som tilskuere til ud-viklingen. Der er gennemf?rt reformer, der er lagt planer for storskalaprojekter, hele r?stofdiskussionen er kom-met taettere p?, og der har vaeret en debat om storskala-loven, som de fleste synes er blevet hastet igennem. Det er simpelthen g?et for staerkt. Store dele af befolkningen i de mindre byer og bygder lever fortsat med arbejdsl?shed, sociale problemer og sti-gende priser.- De har nok oplevet, at politikerne for meget har haft Nuuk-brillerne p?, og at deres egne problemer er druknet i diskussionerne om den overordnede erhvervsudvik- en ny tidIsaer beboerne i de sm? bygder har f?lt , at deres egne dagligdags problemer er blevet overskygget af interessen for r?stofferne.Gr?nland har haft valg til Landstinget, og det bragte nye politikere p? taburetterne. Men den nye landsstyrekoalition st?r over for de samme udfordringer som den tidligere. Gr?nland kaemper med et skr?beligt erhvervsgrundlag, som store r?stofprojekter m?ske kan r?de bod p? i fremtidenP? randen afFoto: K?re Hendriksen
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 5ling og storskalaprojekter. S?
mange af de vaelgere, som denne gang er vendt tilbage til Siumut, har sikkert ?nsket mere fokus p? lokal erhvervsudvikling og beskaeftigelse p? fiskeriomr?det, siger Birger Poppel. Derfor har det sik-kert ogs? fundet klangbund hos mange, da man under valgkampen tog sp?rgsm?let om sm?fiskernes forhold op.Behov for selvbaerende ?konomiKoalitionsaftalen mellem Siumut, Atassut og Partii Inuit er holdt i meget brede vendinger. Bortset fra et forslag om at indf?re royalties p? mineralske r?stoffer, justere stor-skalaloven og ophaeve nultolerancen for uranholdige mi-neraler er der ikke meget nyt under solen.Der er forslag til aktiviteter inden for fiskeri og turisme og sm?industri, men ikke noget, der aendrer Gr?nlands ?konomi fundamentalt.Professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, som er formand for ?konomisk R?d i Gr?nland, understre-ger, at uanset
hvilke partier der sidder i Landsstyret, s? er hovedopgaven stadig at udvikle en selvbaerende ?ko-nomi.- Der er f?rst og fremmest brug for en erhvervsudvik-ling, som involverer gr?nlandske erhvervsvirksomheder, skaber nogle job og p?virker indkomster, arbejdsmarked og sociale forhold. Det vil lette presset p? de offentlige finanser, for jo flere der har et ordentligt job, jo flere er der til at hjaelpe med at betale noget skat, og jo faerre skal have en eller anden social ydelse.Og udsigterne for de offentlige finanser er ret dystre. Udgifterne vil simpelthen l?be fra indtaegterne alene p? grund af demografiske aendringer med flere aeldre. Og samtidig vil bloktilskuddet fra Danmark langsomt f? mindre og mindre betydning som finansieringskilde.- S? der er en underliggende ubalance i den gr?nland-ske ?konomi, som vil
give nogle ret store underskud, sl?r Torben M. Andersen fast, og det g?r det vanskeligt i frem-tiden at finansiere den offentlige sektor og det velfaerds-system, som man har i dag.R?stofferne i centrumI dag er Gr?nlands ?konomi naermest totalt afhaengig af fisk, men bestandene er vigende, og de senere ?rs pris-stigninger holder realistisk set ikke p? laengere sigt. S? selvom fiskeri er vigtigt for Gr?nland, s? understreger Torben M. Andersen, at man ikke kan skabe en selvbae-rende ?konomi p? fisk alene.- Den eneste realistiske mulighed for erhvervsudvik-ling ligger i at udnytte r?stofferne. Det kan give plads til nogle mindre virksomheder, som kan knytte an til store r?stofprojekter. Men det er vigtigt at understrege, at det stiller store krav til arbejdstyrkens kvalifikationer- og dermed dybest set hele uddannelsessystemet - og til den geografiske mobilitet.Derfor bliver Landsstyrets h?ndtering af r?stofproble-matikken alfa og omega den naeste valgperiode. Siumut har i valgkampen kritiseret det tidligere Landsstyre for, at det gik for hurtigt og defensivt frem i forhandlingerne om de kommende storskalaprojekter. Til gengaeld adva-rer IA og Demokraterne om, at Siumut-koalitionens ?n-sker om revidering af storskalaloven og vaegt p? royalties vil skraemme investorerne vaek fra mineprojekterne.Hverken Birger Poppel eller Torben M. Andersen tror dog, at det nye landsstyres politik p? r?stofomr?det bli-ver et problem i forhold til udenlandske investorer. Begge peger p?, at koalitionsaftalen fastsl?r, at indg?ede aftaler ikke vil blive aendret. Men derudover er det helt afg?ren-de, at der skabes klarhed over de fremtidige vilk?r inden for en overskuelig periode. Derimod kan Landsstyrets ?nske om at ophaeve nul-tolerancen for uran godt blive en sten i skoen i samar-bejdet mellem Danmark og Gr?nland. M?ske kommer koalitionsaftalens afsluttende bemaerkninger om, at ’der finder forsoning og tilgivelse sted’ i forhold til Danmark, her til at st? deres pr?ve.Poul-Erik Philbert
Torben M. Andersen , Aarhus Universitet
Birger Poppel, Ilisimatusarfik
Laes koalitionsaftalen
?konomisk R?ds Rapport 2012Resultatet af valget 2013
-1Partii Inuit
+2Demokraterne
6 | POLARFRONTEN | NR.1/2013Bygder ingen belastningK?re Hendriksen har efter eget ud-sagn overnattet i tre fjerdedele af Gr?nlands bygder og har siden slut-ningen af 1990’erne i det hele taget haft haenderne godt nede i den gr?n-landske bolledej som konsulent, un-derviser og forsker. Undervejs har han ofte m?dt p?standen om, at byg-derne er dyrere end andre bosteder, og at de skulle vaere en af ?rsagerne til Gr?nlands ?konomiske problemer, fordi de p?f?rer ekstraudgifter i mil-liardklassen. Nu har han i sin ph.d.-afhandling, ’Gr?nlands bygder – ?konomi og ud-viklingsdynamik’, analyseret ?kono-mien bag bygderne og taget tempe-raturen p? de sm? bosteder og deres beboere. S? meget klogere sl?r han fast, at p?standen om, at bygderne koster Gr?nland dyrt, mere bygger p? fordomme end p? realiteter.Omtrent samme niveauK?re Hendriksen har i forbindelse med sit ph.d.-projekt vaeret igennem ?konomien bag 29 bygder i de gamle distrikter Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Kangaatsiaq, Upernavik og Ammassalik. Gennemgangen af de tilgaengelige regnskaber har vist, at merudgifterne pr. indbygger i byg-derne er saerdeles beskedne i forhold til byerne. Hvis man g?r ud fra, at ekstraudgifterne i gennemsnit er de samme i landets ?vrige bygder, er det p? landsplan under én procent af de offentlige udgifter, som skal fordeles p? godt 14 procent af befolkningen.Men det er ikke nemt at foretage en vandtaet beregning. For eksem-pel er en af de virkelig store udgifter til bygderne subsidieringen af heli-kopterbeflyvningen. Det tal fremg?r tydeligt i landskassens regnskab. Det g?r tallet for udgifterne til af-skrivning af etableringsudgifter for fastvingelufthavnene i de st?rre byer derimod ikke. Hvis man bare fik kor-rigeret dette forhold, ville forskellen mellem byerne og bygderne blive re-duceret betragteligt.Bygdebefolkningen trives de steder, hvor de traditionelle erhverv stadig kan give en rimelig indkomst.Det er en udbredt opfattelse, at de gr?nlandske bygder er meget dyre i drift. En ny ph.d.-afhandling punkterer dette billede og viser, at bygderne som helhed ikke koster mere end byerne. Afhandlingen viser ogs?, at der er store variationer i bygdernes erhvervsmulig-heder og i tilfredsheden med vilk?rene blandt bygdeboerne.Foto: Cecilia Petrine Pedersen
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 7- Derfor er det umiddelbart vanskeligt at sige, om byg-derne er dyre eller billige, lyder det fra K?re Hendriksen, men overordnet set ligger udgifterne i hvert fald kun en lille smule over niveauet i byerne pr. indbygger. Faerre sociale udgifterDer er ogs? andre relevante m?der at sammenligne ud-gifter p?. Langt st?rstedelen af bygdebefolkningen er ufaglaerte, fiskere og fangere eller uden for erhverv, og sammenligner man med de tilsvarende grupper i byerne, viser det sig, at de offentlige udgifter pr. indbygger i stort set alle bygder ligger under de tilsvarende omkostninger i byerne. De sociale udgifter, og primaert de sociale over-f?rselsindkomster, er nemlig vaesentligt st?rre i byerne for disse befolkningsgrupper. Forklaringen er, at bygdebefolkningen i langt h?jere grad end befolkningen i byerne supplerer med privat fangst og fiskeri, og at de gamle traditioner med, at man deler fangsten, i en vis udstraekning er blevet opretholdt. Samtidig har kommunerne generelt vaeret mere tilbage-holdende med offentlig hjaelp i bygderne, ligesom bolig-sikringen er mindre i bygderne. Det betyder samlet, at det sociale sikkerhedsnet fungerer p? en helt anden m?-de end i byerne, hvor de socialt udsatte er p? underst?t-telse, boligsikring og socialhjaelp.- S? hvis bygdebeboerne f lytter til byerne, vil det blive dyrere for de offentlige kasser, siger K?re Hendriksen. Som det er i dag, vil de fleste tilflyttere fra bygderne blive arbejdsl?se, samtidig med at de ikke vil kunne sup-plere indtaegterne med fangst og fiskeri.Bagsiden af medaljen er s? til gengaeld, at de lavere ud-gifter pr. indbygger i bygderne daekker over, at bygdernes beboere m? leve med et meget lavere socialt service- niveau, og at de ikke har de mange tilbud, som man fin-der i byerne. Store forskelle mellem bygderneMen det er svaert at saette bygderne p? en faelles formel, for de er meget forskellige. Der er fanger- og fiskerbygder som i Upernavik- og Kan-gaatsiaq-distrikterne, hvor de traditionelle erhverv giver et eksistensgrundlag eller et tilskud til den daglige hushold-ning. Her er der ogs?
i mange af bygderne indhandlings-steder, hvor fangere og fiskere kan afsaette deres fisk. - Mine unders?gelser viser, at st?rstedelen af beboerne i disse bygder trives og ikke kunne dr?mme om at for-lade deres bosted, fortaeller K?re Hendriksen. Der fore-g?r selvf?lgelig en afvandring isaer blandt de unge, men indbyggertallet har vaeret
svagt stigende i Upernavik-bygderne og relativt stabilt i Kangaatsiaq-distriktet. Den modsatte tendens m?der man f.eks. i bygderne i Qaqortoq- og Nanortalik-distrikterne. Her er det oprinde-lige erhvervsgrundlag tyndet staerkt ud, og der mangler indhandlingsmuligheder. Derfor er bygderne i disse di-strikter mest finansieret af det offentlige i form af offent-lige job og overf?rselsindkomster.Selvom der er en st?rre afvandring fra disse bygder, er der mange, der bliver boende, fordi de stadig oplever, at fangstunderlaget er tilstraekkeligt til at br?df?de en familie. En mindre gruppe bliver selvf?lgelig i bygderne, fordi de har et offentligt job. Og s? er der endelig nogle, der bliver tilbage, fordi de ikke kan se noget attraktivt al-ternativ. - De ved, at alternativet er at komme ind i en stor by og bo i en blok, ikke at kunne komme ud p? fangst og at m?tte leve af socialhjaelp. Mange har pr?vet at bo i en by, er m?ske g?et i hundene og er s? f lyttet tilbage til byg-den, hvor de lever af socialhjaelp og i det hele taget ikke lever saerlig godt, fortaeller K?re Hendriksen.K?re Hendriksens unders?gelse viser, at det isaer er bygderne i Sydgr?nland og ?stgr?nland, som mangler et ressourcegrundlag og de n?dvendige indhandlingsfaci-liteter. De er derfor socialt d?rligt fungerende og har en raekke borgere, som kun bor der, fordi de ikke oplever al-ternativet som attraktivt. Poul-Erik Philbert K?re Hendriksen, DTU BygFotos: K?re HendriksenBygderne skrumperDer findes i dag 58 registrerede bygder i Gr?nland. Antallet af bygder er groft sagt blevet halveret siden efterkrigstiden, mens indbyggertallet fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til midten af 1990’erne har ligget relativt stabilt p? omkring 10.000.Der har i hele perioden fra 1960’erne vaeret en afvandring fra bygderne, men en meget h?j f?dselsrate har bidraget til at stabilisere indbyggertallet. De sidste 10 ?r har indbyggertal-let i bygderne vaeret faldende, og det ligger nu nede omkring en 7-8.000. Den store tilbagegang falder sammen med, at f?dselsraten har vaeret faldende, og at det de seneste 10-15 ?r er blevet dyrere at bo i bygderne med bl.a. ophaevelsen af enspris p? f?devarer, el og vand.
8 | POLARFRONTEN | NR.1/2013Der er ingen tvivl at spore hos K?re Hendriksen, n?r han udtaler sig om de gr?nlandske bygders fremtid: - Selv med de mest positive politiske tiltag vil der ogs? i frem-tiden blive lukket bygder.Det gaelder ikke mindst de bygder, som ikke laengere har et erhvervsgrundlag i form af fangst og fiskeri.Intet alternativSamtidig er en af hovedkonklusionerne i K?re Hendrik-sens nye ph.d.-afhandling,
’Gr?nlands bygder – ?konomi og udviklingsdynamik’, at de fleste bygder, som har et grundlag for fiskeri og fangst og de n?dvendige
indhand-lingsmuligheder, fungerer godt b?de ?konomisk og som bosteder. - Men jeg frygter, at ogs? nogle af disse bygder i f.eks. Upernavik- og Kangaatsiaq-distrikterne vil blive afviklet relativt hurtigt, hvis Selvstyret ikke aendrer holdning til den gr?nlandske bosaetning og den lokale udnyttelse af ressourcerne, siger han.If?lge K?re Hendriksen vil der ikke vaere den store for-nuft i disse lukninger, for alternativet for mange af bebo-erne vil i dag vaere en tilvaerelse som arbejdsl?se og so-ciale klienter i gr?nlandske byer med den konsekvens, at de offentlige udgifter vil blive for?get.- Problemet er, at befolkningen i de gr?nlandske byer i dag lever af at klippe hinanden, fordi der ikke er noget so-lidt erhvervsgrundlag. Og s? laenge situationen er s?dan, vil det vaere en fordel at st?tte de velfungerende bygder, hvor der er mulighed for fangst og fiskeri.Han mener heller ikke, at de meget omtalte minepro-jekter n?dvendigvis vil give mange nye arbejdspladser til gr?nlaendere. I Nulanaq-guldminen, som er det eneste igangvaerende mineprojekt, er det siden starten for 10 ?r siden ikke lykkedes gennem laengere tid at have over 50 procent gr?nlandsk arbejdskraft, selvom der kun arbejder 80-100 mand.Lokal satsningMen det kraever en indsats over for de mere velfunge-rende bygder, hvis man skal undg?, at beboerne stemmer med f?dderne og forlader dem. I dag er grundholdningen, at stordrift er mere rentabelt, og det har f.eks. betydet, at politikerne har satset p? at udfase det lokale jollefiskeri til fordel for fiskeri fra store kuttere, og at bygdefabrikkerne og de sm? indhandlings-steder bliver erstattet af st?rre enheder. - I stedet kunne man begynde at taenke i baeredygtighed og orientere sig mod potentielt nye forbrugergrupper i den vestlige verden, som eftersp?rger eksklusive, milj?-rigtigt producerede fiskeprodukter, som er fanget lokalt og har en historie, foresl?r K?re Hendriksen.H?jere leveomkostningerK?re Hendriksen peger ogs? p?, at bygdebefolkningen ik-ke alene lever med et langt lavere socialt serviceniveau og staerkt begraenset vareudbud, men ogs? med h?jere priser p? dagligvarer.Da ensprissystemet blev ophaevet i 1994, blev det be-sluttet, at Hjemmestyret skulle sikre de samme priser i de forskellige distrikter. Siden er subsidieringen faldet fra omkring 100 mio. kr. til 37 mio. kr. i 2011. Dertil kommer, at priserne p? el og vand er meget h?je-re i bygderne end i Nuuk. Det rammer ikke kun hushold-ningerne, men ogs? den lokale fiskeindustri, som af den grund har svaerere ved at konkurrere. Poul-Erik Philbert
K?re Hendriksen, DTU bygBygder med fremtidFremtiden er usikker for en raekke gr?nlandske bygder, og nogle vil forsvinde, mener forfatteren bag en ny ph.d.-afhandling. Men han peger samtidig p?, at der kan vaere fornuft i at st?tte de velfunger-ende bygder, som har et erhvervsgrundlag.Foto: K?re Hendriksen
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 9R?stoffer under
akademisk behandlingEt gr?nlandsk-dansk universitetsudvalg skal unders?ge, hvordan man bedst udnytter Gr?nlands geologiske ressour-cer til gavn for det gr?nlandske samfund og for samspillet mellem Gr?nland og Danmark.Ilisimatusarfik (Gr?nlands Universitet) og K?benhavns Universitet nedsaetter nu et universitetsudvalg, der skal un-ders?ge, hvordan man kan sikre en samfundsgavnlig ud-vinding af Gr?nlands r?stoffer. Det sker med opbakning fra Gr?nlands Selvstyre og den danske regering.Det nye udvalg skal se p? mulighederne for at udvinde r?stoffer og p?, hvordan ressourcerne kan skabe vaerdi i Gr?nland i form af blandt andet vaekst og beskaeftigelse. Udvalget skal ogs? unders?ge, hvordan minedrift, olieud-vinding og storskalaprojekter kan g?res s? baeredygtige som muligt med respekt for milj?et og de mennesker, der lever
og bor i Gr?nland.Formand for udvalget bliver professor Minik Rosing fra K?benhavns Universitet, som ogs? er tilknyttet Ilisimatu-sarfik. Udvalget best?r derudover af ni medlemmer, som er udpeget af de to universiteters rektorer. De har saerlig eks-pertise inden for relevante fagfelter.Udover unders?gelsen af Gr?nlands ressourcemaessige potentiale skal udvalget fremsaette forslag til konkrete skridt, der kan tages af gr?nlandske og danske interessenter. Heriblandt tiltag, der kan styrke det gr?nlandske samfunds mulighed for at f? direkte gavn af investeringer i udvindin-gen af Gr?nlands geologiske ressourcer.Udvalget skal fremlaegge sine forslag senest ved udgangen af 2013 i en form, som er egnet som grundlag for offentlig debat.
Minik Rosing, Statens Naturhistoriske Museum, Delte meninger om storskalalovenGr?nlaenderne g?r ind for de store mineprojekter, som i disse ?r er p? tegnebordet, men frygter, at udenlandsk arbejdskraft vil trykke l?nningerne og forringe arbejdsforholdene i Gr?nland.Det viser en unders?gelse blandt 712 repraesenta-tivt udvalgte gr?nlaendere foretaget via telefoninter-view af det gr?nlandsk baserede analyseinstitut, HS Analyse, for Ugebrevet A4 i februar og marts i ?r.Over halvdelen mener, at storskalaloven vil f? en meget positiv eller overvejende positiv betydning for Gr?nlands fremtid. Halvdelen mener ogs?, at loven og udenlandske investeringer er forudsaetningen for ?konomisk uafhaengighed i Gr?nland.Samtidig mener naesten hver anden gr?nlaender imidlertid, at deres l?n- og arbejdsforhold i st?rre el-ler mindre grad kan blive forringet, n?r udenlandske virksomheder f?r mulighed for at beskaeftige uden-landsk arbejdskraft p? mineanlaeggene.
Laes artiklen i A-4 Boring ved Kvanefjeld i Sydgr?nland 2011.
Foto: Greenland Minerals and Energy
10 | POLARFRONTEN | NR.1/2013Der er g?et syv ?r, siden Center for Sundhedsforskning i Gr?nland ved Statens Institut for Folkesundhed sidst var ude at sp?rge de 15-17-?rige gr?nlaendere om, hvordan det er at vaere ung i Gr?nland.
Nu foreligger s? rapporten ’Det svaere Ungdomsliv – Unges trivsel i Gr?nland 2011’ , som giver et solidt signalement af, hvad der plager de unge.Der er mange unge gr?nlaendere, som lever et godt liv, og der er ogs? sket positive aendringer siden under-s?gelsen i 2004. Faerre unge er invol-veret i konflikter i hjemmet, flere un-ge drikker ikke spiritus, faerre piger starter med at ryge, inden de fylder 13, og der er maerkbart faerre piger, der har selvmordstanker og har for-s?gt selvmord.Alligevel afsl?rer rapporten, at der er foruroligende store grupper af de gr?nlandske unge, som kaemper med at f? tilvaerelsen til at haenge sam-men, og rapportens hovedforfatter, Cecilia Petrine Pedersen fra Center for Sundhedsforskning i Gr?nland, peger isaer p? misbrug og vold i fami-lien, seksuelle overgreb og selvmord (se artiklen s. 12) som de vaerste pla-ger.Mange seksuelle overgrebUnders?gelsen i 2004 viste, at der var mange unge, som havde vaeret udsat for seksuelle overgreb. Det samme gaelder for unders?-gelsen i 2011. Her siger 9 procent af drengene og 21 procent af pigerne, at de har haft mindst én u?nsket sek-suel erfaring med en jaevnaldrende, langt de fleste under den seksuelle lavalder f?rste gang, det skete.Desuden har 17 procent af de unge – heraf vaesentligt flere piger end drenge – haft seksuel erfaring med eller er blevet kontaktet p? en seksu-el m?de af en voksen. Over halvdelen af disse unge har ogs? haft samleje med en voksen, og tre ud af fire var under 15 ?r, da det skete.En stor unders?gelse af de 15-17-?rige gr?nlaenderes trivsel viser, at mange stadig kaemper med uoverskuelige problemer. De fleste trives, men bekymrende store grupper har et liv med seksuelle overgreb, vold og mis-brug af alkohol og hash i familien.Fotos: Cecilia Petrine PedersenALVORLIGT
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 11Det kan ikke undre, at hovedparten, nemlig 87 procent af de unge som har haft seksuel kontakt med en voksen, har oplevet det som et overgreb. Og tager man alle de unge, som har haft en u?nsket seksuel erfaring med en voksen eller en jaevnaldrende, har 29 procent af pigerne og 7,7 procent af drengene vaeret udsat for et seksuelt overgreb. Det er et vanvittigt h?jt tal, og en tilsvarende dansk un-ders?gelse viste, at de tilsvarende tal kun var 1 procent blandt drengene og 9 procent blandt pigerne. Misbrugsproblemer og voldEt andet stort problem for mange unge er alkohol- og hashmisbrug i familien.Godt én ud af fire piger og én ud af seks drenge siger, at deres foraeldre har haft mindst ét misbrug. ?n ud af tre af de unge har oplevet alkoholmisbrug i den naermeste familie, og hver femte har oplevet alkoholmisbrug hos de-res foraeldre. - Vi har for f?rste gang inddraget afhaengighed af penge-spil, og unders?gelsen bekraefter, at det er et maerkbart pro-blem, fortaeller Cecilia Petrine Pedersen. ?n ud af tre unge, der har foraeldre med spilleafhaengighed, har nemlig ople-vet, at foraeldrenes spil har p?virket familien negativt.Der er faerre unge, som denne gang rapporterer om vold og konflikter. Men der er stadig en stor gruppe p? 13 procent, der oplever, at foraeldrene skaendes dagligt eller ugentligt. ?n ud af seks unge har ogs? vaeret udsat for fy-sisk vold fra mindst én af foraeldrene. Og godt en fjerde-del af de unge har vaeret vidne til, at deres mor er blevet udsat for vold inden for det seneste ?r.- Konflikter og vold i hjemmet er derfor centralt for de unges mistrivsel. Og da en fjerdedel af de unge ogs? har oplevet vold uden for hjemmet, m? vi erkende, at der er tale om en generel samfundsmaessig udfordring, siger Cecilia Petrine Pedersen. Store sociale forskelleDen nye rapport viser kun, hvad de unge samlet har sva-ret, og kommer ikke umiddelbart med ?rsagssammen-haenge. Det analysearbejde venter i den kommende tid. Forel?big har Cecilia Petrine Pedersen unders?gt de so-ciale forskelle ved at se p?, hvordan problemerne fordeler sig ud fra de unges oplevelse af deres egen families vel-stand (se oversigt her).- Der er tale om en markant socio?konomisk ulighed, hvor der for alle alvorlige problemer er en tydelig sam-menhaeng med familiens ?konomiske status, siger Cecilia Petrine Pedersen. B?rn fra de mindrebemidlede hjem er i store traek dobbelt s? belastede som unge fra ?konomisk velstillede hjem.Forskellene sl?r isaer igennem for selvmord blandt piger og for vold, hvor 3-4 gange s? mange kommer fra ?kono-misk d?rligt stillede hjem.Geografiske forskelleUnders?gelsen afsl?rer ogs?, at de unge i nogle dele af Gr?nland er h?rdere belastede end i andre. Det gaelder bl.a. for de forskellige former for misbrug i familien. I ?stgr?nland siger halvdelen af de unge, at der er tale om alkoholmisbrug i familien, mens antallet er mindre i de ?vrige regioner. Det samme gaelder de unges egne alkoholvaner, hvor 32 procent i ?stgr?nland angiver, at de drikker alkohol én el-ler flere gange om ugen i forhold til 17 procent i Nuuk, 15 procent i Nordgr?nland og 8 procent i Sydgr?nland. 2004-unders?gelsen viste, at det isaer var unge i byg-derne, der var udsat for seksuelle overgreb, og at der sam-tidig ofte var misbrugsproblemer i familien.- Vi kan se den samme tendens i den nye unders?gelse, forklarer Cecilia Petrine Pedersen. Og denne gang har vi flere informationer om misbrugsproblemer, vold i fa-milien og psykisk helbred, som kan belyse dette forhold yderligere.Poul-Erik Philbert
Cecilia Petrine Pedersen, Center for Sundhedsforskning
Laes om unders?gelsenDet svaere ungdomslivRappor ten ’Det svaere ungdomsliv ’ praesenterer resultaterne af unders?gelsen ’Unges Trivsel i Gr?nland 2011’. Unders?gelsen omfatter 481 unge p? 15 ?r og derover fra 9. og 10. klassetrin i syv byer. Den samlede deltagerprocent var 81%, svarende til knap halvdelen af alle folkeskoleelever p? disse klassetrin i Gr?nland. Unders?gelsen blev gennemf?rt i for?ret 2011 af Center for Sundhedsforskning i Gr?nland ved Statens Institut for Folke-sundhed, Syddansk Universitet i samarbejde med Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Gr?nlands Selvstyre og PAARISA. Unders?gelsen
f?lger op p? den tidligere unders?-gelse ’Unges Trivsel i Gr?nland 2004’ og er sammenlignelig med den danske ’Unges Trivsel’-unders?gelse fra 2008.Form?let med rapporten er ikke at afdaekke alle aspekter af de unges trivsel og helbred, men at fokusere p? de omr?der af unges opvaekst, som kan p?virke deres trivsel saerlig negativt.
Hent rapportenDet svaere ungdomsliv Unges Trivsel i Gr?nland 2011 - En unders?gelse om de aeldste folkeskoleelever
06. 03. 2013 | Cecilia Petrine Pedersen | Center for Sundhedsforskning i Gr?nland
12 | POLARFRONTEN | NR.1/2013Den gode nyhed er, at kun halvt s? mange 15-17-?rige gr?nlandske piger har overvejet selvmord, og at vaesent-ligt faerre har fors?gt det i 2011 i forhold til 2004. Det vi-ser en ny unders?gelse, Unges trivsel i Gr?nland 2011, som Center for Sundhedsforskning i Gr?nland har gen-nemf?rt. Den d?rlige er, at
der stadig er foruroligende mange unge gr?nlaendere, som fors?ger eller overvejer selv-mord.Et udbredt problemHver tiende dreng og hver fjerde pige i unders?gelsen op-lyser, at de har fors?gt at beg? selvmord. Og af dem har to ud af tre fors?gt sig mere end én gang.Selvom fors?g p? selvmord er meget udbredt blandt unge, ser det samtidig ud til at vaere delvist skjult. I hvert fald har halvdelen ikke fortalt det til nogen.- Det falder ogs? i ?jnene, at det er meget f?, der har vaeret i kontakt med det offentlige system i forbindelse med deres selvmordsfors?g. S? det, vi ser i statistikkerne hos sundhedsvaesnet eller politiet, giver slet ikke det fulde billede. S? der er et stort behov for at opspore de s?rbare unge med risiko for selvmord tidligt, siger hoved-forfatteren bag rapporten, Cecilia Petrine Pedersen.De unge begrunder selv deres fors?g p? selvmord med manglende omsorg, problemer med andre mennesker og deraf f?lgende d?rlig trivsel, samt ikke mindst ensom-hed. For mange er savnet af mennesker, de har mistet, isaer tabet af kaere ved selvmord, en begrundelse for at beslutte sig for selvmord. Det bekraefter, at unge, der har oplevet selvmord i den naere omgangskreds, har en h?jere risiko for at havne i samme situation. De mange selvmord i Gr?nland betyder nemlig, at de fleste kender en person, der har taget sit eget liv. Det gaelder for tre ud fire unge i unders?gelsen. Geografiske forskelleDer er store geografiske forskelle i antallet af selvmords-fors?g blandt pigerne. Den mindste udbredelse finder man i Nuuk med 19 procent, efterfulgt af Sydgr?nland med 23 pro-cent, Nordgr?nland med 27 procent. Den st?rste er i ?stgr?nland, hvor 48 procent af pigerne har fors?gt at beg? selvmord.Piger opvokset i en bygd fortaeller ogs? i h?jere grad om selvmordsfors?g end piger opvokset i en by. 41 procent blandt piger fra bygderne mod 23 procent fra byerne. Cecilia Petrine Pedersen forklarer den store forskel med, at de unge i bygderne er mere s?rbare, fordi de ople-ver flere seksuelle overgreb og mere vold og alkoholmis-brug i familien og de naermeste omgivelser. Hun mener ogs?, at d?rlige fremtidsudsigter og manglende adgang til hjaelpeforanstaltninger og vaeresteder i bygderne spil-ler en rolle. Endelig peger hun p?, at skoleskift fra bygd til by i de aeldste klassetrin kan vaere en s?rbar periode for unge fra bygderne, der i h?jere grad f?ler sig ensomme end unge fra byerne.Poul-Erik Philbert
Cecilia Petrine Pedersen, Center for SundhedsforskningMANGE UNGE FORS?GER SELVMORDEn ny unders?gelse viser, at der stadig er uhyggeligt mange unge i Gr?nland, som fors?ger selvmord. Blandt pigerne har 25 procent af de 15-17-?rige fors?gt, og blandt piger opvokset i en bygd er tallet helt oppe p? 41 procent.
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 13?n ud af ti drenge og én ud af fire piger har fors?gt at beg? selvmord. Heraf har to ud af tre fors?gt mere end én gang.Tre ud af fire unge kender en person, der har beg?et selvmord.17% har angivet en seksuel erfaring eller er blevet kontaktet p? en seksuel m?de af en voksen, f?r de fyldte 15 ?r, procentvis vaesentlig flere piger end drenge. En ud af seks unge har oplevet fysisk vold fra mindst én af foraeldrene.?n ud af ti unge har vaeret vidne til grov f ysisk vold mod mor inden for det seneste ?r. ?n ud af ti unge har vaeret udsat for grov fysisk vold fra mindst én foraelder.9 procent af drengene og 21 procent af pigerne har haft mindst én u?nsket seksuel erfaring med en jaevnaldrende, og langt de fleste unge var under den seksuelle lavalder f?rste gang, det skete.Blandt de 17 procent, der har haft mindst én seksuel erfaring med en voksen, har over halvdelen haft sam-leje med en voksen.Halvdelen af de unge rapporterer om én eller flere former for misbrug i den naermeste familie. ?n ud af tre unge har oplevet alkohol-misbrug i den naermeste familie, og hver femte har oplevet alkoholmisbrug blandt deres foraeldre.ET H?RDT LIVDE UNGE SIGER- N?r de unge i vore dage er vrede, fors?-ger de at l?se det ved at tale sammen. - Det er meget n?dvendigt, at foraeldre i vore dage holder ?je med deres b?rn, for barnet kan p? hvilket som helst tidspunkt komme ud for noget farligt.- At der er mulighed for behandling for foraeldre. F.eks. et sted, hvor en mor/far kan tale om at have vaeret p?f?rt smerte i barndommen.- Der er s? frit her i Gr?nland, man kan sejle, g? en tur, l?be ude, cykle mange steder, og der er vinteraktiviteter som snowboard, ski, snescooter osv.’- Dem, der g?r b?rn og unge ondt, skal fucking tage sig sammen og holde op med det, de g?r.- Der er tit nogen, som ikke har det s? godt derhjemme eller andre steder, og som ikke siger det, f?r det er for sent.- Nogle b?rn pr?ver at ryge, drikke alkohol eller har pr?vet narko. Jeg synes, at det skal stoppes, s? b?rn og unge teenagere kan f? et godt liv.- Her i Gr?nland, synes jeg, at foraeldre skal vaere bedre til at hjaelpe deres b?rn med at komme videre efter folkeskolen.- ... menneskene b?r uddanne sig noget mere.- Det er meget n?dvendigt, at b?rns liv bliver bedre, da intet barn skal opleve noget meget ubehageligt. Der b?r vaere flere steder, hvor man kan henvende sig.
14 | POLARFRONTEN | NR.1/2013CO2-deponering i islandsk lavaP? vulkan?en i Nordatlanten er man g?et i gang med at afpr?ve en ny form for kuldioxidlagring, der skal omdanne CO2 fra klimaskadelig gas i atmosfaeren til harml?se mineraler p? 400-800 meters dybde i de vulkanske lavamarker. Vejen til succesrig CO2-lagring i Island har vaeret lang og kringlet og har undervejs vaeret p? nippet til at lukke p? grund af landets ?konomiske kollaps i 2008 og en raekke tekniske problemer. Men i januar 2012 kunne man en-delig starte nedpumpningen af CO2 ved et geotermisk varmekraftvaerk, Hellisheidi, uden for hovedstaden Reykjavik. M?let er at mindske industriens udslip af kul-dioxid til atmosfaeren og i stedet oplagre den dybt nede i den vulkanske undergrund som harml?se mineraler.Fremsynet praesidentDet var Islands praesident, Olafur Ragnar Grimsson, som oprindeligt tog initiativ til dette CO2-projekt kaldet CarbFix. Efter at have deltaget i et internationalt m?de om konsekvenserne for jordens klima af den ?gede maengde CO2 i atmosfaeren, inviterede han forskere, milj?organisationer, civilforsvaret, industrien m.v. til et m?de for at diskutere Islands muligheder for at l?se problemet. Det blev startskuddet til CarbFix, som er et islandsk-amerikansk-fransk universitetssamarbejde og et samarbejde med den islandske stat og industrien. Efter en tids s?gen efter et egnet oplagringssted tilb?d det statsejede selskab Reykjavik Energy at g?re plads til CO2-lagringen ved varmekraftvaerket Hellisheidi. Island er en stor vulkan? med ca. 30 aktive vulkaner, og den primaere energikilde er geotermisk og af vulkansk oprindelse. Energien fra varmen fra smeltede bjergarter i undergrunden bruges til str?m og opvarmning. Selvom geotermisk energi anses for at vaere gr?n, s? er der vul-kanske gasser, der slipper ud i atmosfaeren under proces-sen. Bl.a. kuldioxid, metan, brint, nitrogen og ikke mindst svovlbrinte (H2S), der giver den karakteristiske lugt af r?dne aeg, som mange sikkert kender fra Island. Fra gas til mineralerSigurdur Reynir Gislason, projektansvarlig for CarbFix og forsker ved Islands Universitet, forklarer omdannelsen af gasser til mineraler s?ledes:- Det som adskiller projektet i Island fra de fleste andre CCS-projekter (Carbon Capture and Storage) er, at kuldio-xiden opl?ses i vand, mens den pumpes ned i undergrun-den. Det svarer til at lave mineralvand i en sodavands-maskine. Bare i gigantiske maengder. - N?r vandet med opl?st CO2 str?mmer ud i lavaen p? 400-800 meters dybde, sker der en kemisk reaktion, hvor lavabjergarterne f?rst bliver opl?st af det sure vand og dernaest udfaelder mineraler, der binder CO2’en.Fordelen ved vulkanske bjergarter er, at de forholdsvis let g?r i opl?sning, og at de indeholder store maengder af ioner, som kan reagere med den opl?ste CO2 og danne nye mineraler kaldet karbonater. Karbonaterne er ufar-lige for milj?et og kan vaere stabile i millioner af ?r. Og da kuldioxiden allerede er opl?st i vandet, risikerer man ikke udslip til overf laden, som er en risiko andre steder. Store udfordringerDen st?rste tekniske udfordring ved processen i Island har vaeret at adskille CO2 fra de andre vulkanske gasser, som er svaere at opl?se i vand og kan blokere omdan-nelsen af CO2 til mineraler. Isaer svovlbrinte har voldt problemer, da den let omdannes til staerkt aetsende svovl-syre under processen.
Det har kostet mange hovedbrud, penge og korroderede r?r at l?se dette problem, men det er endt med, at man har besluttet at bruge en blanding af 75 procent CO2 og 24 procent svovlbrinte. – Kraftvaerket har f?et p?bud om at minimere udslip-pet af svovlbrinte, fordi det i store maengder kan udg?re et helbredsmaessigt problem i omgivelserne, s? ved at bruge denne blanding sl?r vi to fluer med et smaek, siger Sigurdur Reynir Gislason.- Desuden er det en meget dyr affaere at lagre CO2, og vi saenker udgifterne ved ikke at skulle adskille gasserne, fortsaetter han. Og at bruge en gasblanding modsvarer i virkeligheden meget bedre de forskellige industriers gas-
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 15produktion, som sjaeldent best?r af ren kuldioxid, men
af en blanding af gasser. Udover den h?je pris er det adgangen til vand, som er kritisk. For hvert ton gas, der pumpes ned, beh?ves 28 tons grundvand til at opl?se det i, og det bliver til anse-lige maengder vand i det lange l?b. - Grundvand findes i rigelige maengder i Island, fordi det regner meget, og samtidig er vi kun en lille befolk-ning p? 320.000 til at bruge vandet, smiler Sigurdur Reynir Gislason. Men for de fleste andre lande vil brugen af grundvandsressourcer til et s?dant projekt vaere en umulighed. Fremtiden for CO2-lagringHellisheidi kraftvaerk producerer p.t. 40.000 tons CO2 per ?r, og lavamarkerne under Hellisheidi har kapaciteten til at oplagre kraftvaerkets gasproduktion de naeste 200 ?r. Indtil videre er det kun en br?kdel af kraftvaerkets gas-produktion, som skal pumpes ned; 1.200 tons gasblan-ding over en seks m?neders periode med start i 2013. - Projektet skal i f?rste omgang teste, om processerne fungerer, forklarer Sigurdur Reynir Gislason. Vi har haft et mindre fors?g med nedpumpning af ren CO2-gas, samt hydrologisk-geokemiske modeller og adskillige laborato-riefors?g k?rende de sidste fem ?r, og nu har vi endelig chancen for at se, om det virker i praksis. Resultaterne af sidste ?rs CO2- nedpumpning ser meget lovende ud, og vi er ved at regne ud, hvor stor en del af gassen der er blevet til mineraler, afslutter han. Den islandske metode kan anvendes andre steder, hvor der findes vulkanske bjergarter eller gammel havbund, og i virkeligheden kunne midtoceanryggene i verdensha-vene vaere et potentielt oplagringssted. Og nye ideer er n?dvendige. For i takt med at verdens lande forbyder CO2-lagring p? land, betyder det, at maeng-den af egnede, sedimentaere bassiner til havs ganske en-kelt ikke raekker, hvis ambitionen er at lagre en st?rre del af Jordens industrielle CO2-produktion i fremtiden.
Gabrielle Stockmann
Sigurdur Reynir Gislason, CarbFix
Se CarbFix hjemmeside
Se The Global Roundtable on Climate Change
Video og interaktive kort m.v., som illustrerer CCS
teknologi andre steder I verden
EU-brochure om CO2-oplagringFotos: Sigur?ur Reynir GíslasonTo ph.d.-s tuderende, som arbejder med CO2-nedpumpningen.Nedpumpningen af CO2 foreg?r ved et geotermisk varmekraftvaerk, Hellisheidi, uden for hovedstaden Reykjavik.
16 | POLARFRONTEN | NR.1/2013Utallige gange de seneste syv ?r har biologen Outi Tervo pakket hundeslaeden og sat kursen mod den isdaekkede Diskobugt for at saenke hydrofoner ned gennem isen og lytte til havets lyde. Det er nu ikke s? meget isbjergenes skurren og knagen, som det er gr?nlandshvalernes sange, der f?r hende til at trodse kulden. Outi Tervo siger:- Gr?nlandshvalen er interessant, fordi den har vaeret naesten udryddet, og fordi vi ved s? lidt om den. Ved at analysere dens lyde kan jeg m?ske laere mere om dens ad-faerd og herunder om, hvorfor den synger. Min st?rste ud-fordring har vaeret, at der var s? lidt viden om hvalen. Der fandtes ikke lydoptagelser af gr?nlandshvalernes sang om vinteren, s? det var udfordrende i starten bare at finde gr?nlandshvalens sang blandt alle de andre lyde, n?r jeg ikke havde noget at sammenligne med. Sang og parringArktisk Station i Qaqertarsuaq p? Disko?en er et ideelt sted at observere gr?nlandshvaler fra. Outi Tervo fortsaetter:- Herfra har vi mulighed for at optage lyd en laengere periode end andre steder. Vi begynder, n?r hvalerne an-kommer fra den anden side af Davis Straedet i slutningen af januar, og fortsaetter, til de forsvinder igen omkring maj m?ned. Vi kan se, at deres sang er meget saesonaf-Frk. Tervos fornemmelse for lydAf de omkring 12 arter af bardehvaler er det kun pukkelhvalen og gr?nlandshvalen, hvis sang daekker b?de lav- og h?jfrekvente omr?der, og det er lidt af et mysterium. Hvalforskeren Outi Tervo har unders?gt gr?nlandshvalernes sang i Diskobugten og bruger sine optagelser til at forst? deres adfaerd. Foto: C. Ilmoni
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 17haengig, og det gaelder b?de, hvordan sangen lyder, og hvor meget de synger. Fra at have vaeret meget aktive om vinteren, bliver de stort set tavse i maj.Man ved fra andre arter af bardehvaler og fra fugle, at en kompleks og h?j sangintensitet ofte h?rer sammen med parring. S? selvom biologerne ikke kan se hvalerne p? grund af isen, s? formoder de, at der foreg?r noget ret socialt under isdaekket, n?r hvalerne synger meget. I Alaska er det kendt, at hvalerne har parringssaeson om vinteren. Outi Tervo har tidligere dokumenteret, at n?r lysten til sang og parring falder sidst p? for?ret, s? stiger behovet for at maeske sig til gengaeld – og det fore-g?r stort set i stilhed. Det er p? det tidspunkt, at maeng-den af vandlopper eksploderer, og s? fylder hvalerne de-res depoter op.Uh?rt mange hunnerFor at fastsl? om det er hunner eller hanner, der synger, er det n?dvendigt b?de at have en lydoptagelse og en biopsi fra den hval, man mener sang p? det p?gaeldende tids-punkt og sted. Det lykkedes da ogs? Outi Tervo og hendes hjaelpere at f? udtaget 22 biopsier fra 21 gr?nlandshvaler. Men desvaerre kunne kun en enkelt biopsi med sikkerhed kobles til pejlingen p? en syngende hval. Biopsien viste, at den p?gaeldende hval var en hun. Mads Peter Heide-J?rgensen har datasaet, der ikke er koblet til individuelle, syngende hvaler, men som viser, Gr?nlandshvalens sang – hvor langt vaek kan sangen h?res? Stjernen viser en syngende gr?nlandshval i Diskobugten. Sangens udbredelse er meget afhaengig af frekvensen. De lave frekvenser kan h?res laengere vaek fra hvalen end de h?je frekvenser. Den store stiplede cirkel markerer, hvor lang afstand de laveste frek venser af san-gen (omkring 1000 Hz, 1 kHz) kan h?res.
Sangen er filteret s?ledes, at man i f?rste omgang kun h?rer denne dybeste del. ,
Klik og lyt!Den lille r?de cirkel markerer det omr?de, hvor modtageren skal vaere i forhold til hvalen for at h?re alle sangens frekvenser. Og dermed have mulighed til at modtage al den information, som sangen indeholder (samme sang men ufiltreret).,
Klik og lyt!Musen, elefanten og
det aktive rumHos hvaler er lyd den primaere metode til at kommunikere, orientere sig og finde f?de. Hos mennesker ligger maends stemmeleje i omr?det 60-200 her tz (Hz) og kvinders mellem 120 og 350 Hz. Unge mennesker kan h?re lyde, der ligger fra 20–20.000 Hz. For de dyr, man har unders?gt, er tenden-sen, at jo st?rre et dyr er, jo lavere frekvens kommunikerer dyret p?. En elefant har et dybt trut – en mus et h?jt piv.Hos bardehvalerne f?lger bl?hvalen og finhvalen denne ten-dens og synger med lavfrekvente lyde i omr?det 15–29 Hz. Gr?nlandshvalen og pukkelhvalen bryder dette m?nster og synger langt mere bredspektret i omr?det 20–4.000 Hz.Forskerne taler om et akustisk signals ’ak tive rum’, dvs. afstanden laengst vaek fra lydkilden, hvor modtageren stadig kan opfatte og afkode signalet. Et dyrs ak tive rum er derfor vigtigt i forbindelse med dyrets adfaerdsmaessige udvikling. De lavfrekvente lyde kan h?res over tusindvis af kilometer, hvor de mere h?jfrekvente kun kan h?res over kortere af-stande. Hos gr?nlandshvalerne ligger det aktive rum p? ca. 130 kilometer for de lavfrekvente sange og ca. 40 kilometer for de h?jfrek vente sange.
18 | POLARFRONTEN | NR.1/2013at ca. 80 procent af de gr?nlandshvaler, der findes i Diskobugten, er hunner. Andre af Outi Tervos data peger i samme retning. At det naesten kun er hunner, der sam-les i Diskobugten, er usaedvanligt. Biologen siger:- Det er helt uh?rt. Man har ikke kendskab til andre steder i Arktis, hvor der er samlingsomr?der kun for hunner.En forklaring p? det kunne vaere, at hannerne har vae-ret stort set udryddet, men denne teori har specialestu-derende Mikkel Sinding afvist (se boks). Outi Tervo har i en videnskabelig artikel for nylig foresl?et, at udvik-lingen af lydsignalerne er sket samtidig og i forbindelse med udviklingen af hvalernes samlingsadfaerd. Gr?nlandshvalen har den saerlige evne, at den kan ud-sende lyde over et meget bredt spektrum mellem ca. 20 og 4.000 Hz. Outi Tervo mener, at de to frekvenser har hvert sit form?l. Hun forklarer:- Gr?nlandshvalen kan pakke megen information ind i sin sang, n?r den har et s? bredt frekvensb?nd. Min teori er, at de lavfrekvente lyde bruges til at fortaelle, at ’her er jeg’ over st?rre afstande. Hvorimod de h?jfrekvente sange bruges i naeromr?det til at sige noget om hvalens identitet og position og kan hjaelpe modtageren med at ’zoome ind’ p? afsenderen.Hunnernes adfaerd med at samle sig i Diskobugten er med andre ord en form for kompensation eller supplement, fordi gr?nlandshvalernes h?jfrekvente sang har en s? begraenset udstraekning. At det lige er Diskobugten, hunnerne saetter hannerne staevne i, er naeppe uden ?rsag heller. Bugten er et sandt spisekam-mer for hvalerne – noget de sikkert saetter pris p? efter de fysiske udfoldelser under parringen.Uffe Wilken
Outi Tervo,
Biopsi p? gr?nlandshval. (MP4 17,4 MB; 1 min. 48 sek.)
Undervandslyd af knagende isbjerg.
High Source Levels and Small Active Space of High-Pitched Song in Bowhead Whales (Balaena mysticetus).
Mikkel H. S. Sinding: 4.500 ?rs gr?nlandshvaler vejer under et gram. Tidsskriftet Gr?nland, 3/2012, side 191-197Snorkeldykkere filmer dykkende gr?nlandshval ud for Arktisk Station. En forklaring p?, at det naesten kun er hvalhunner, der samles om for?ret, kunne vaere, at hannerne har vaeret naesten udryddet. Men Mikkel Sinding fra Center for GeoGenetik p? Statens Natur-historiske Museum har i sit speciale fra december 2012 p?vist, at det ikke kun er i dag, det forholder sig s?ledes. Fra fiskenet og andre forhistoriske redskaber af hvalbarder fra Disko-omr?det udtog han pr?ver og analyserede dem for dna. P? materialet fra fortidens gr?nlandske kulturer kunne Mikkel Sinding p?vise, at m?nstret med de mange hunner ogs? gjorde sig gaeldende tidligere. Diskobugten har i hvert fald de seneste 4.000 ?r vaeret samlingspunkt for hunner. Hans unders?gelser, der baserer sig p? op til 4.000 ?r gamle museumsgenstande, viser endvidere, at bestandene af gr?nlandshvaler rundt omkring i Arktis til tider har vaeret isoleret fra hinanden, men til andre tider har blandet sig med hinanden. Om perspektivet af unders?gelsen siger Mikkel Sinding: Gemt mellem linjerne i menneskets historie findes dna, der
fortaeller gr?nlandshvalernes historie.Gemt i menneskets historie...Foto: C. Ilmoni
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 19Et skakbraet med en lang historieFra Arktisk Instituts arkiv:En lille, ellers ubetydelig genstand kan fortaelle en langt st?rre og mere interessant historie, end man umiddelbart forestiller sig. Det gaelder f.eks. et gammelt rejseskakbraet,
som blev ind-leveret p? Arktisk Institut.
I efter?ret 2012 blev der afleveret et rejseskakbraet p? Arktisk Institut. Instituttet indsamler ellers ikke gen-stande, men rejseskakbraettet fik dog efter en naermere unders?gelse en plads i samlingerne, idet det var et ek-sempel p? ’en lille ting med en st?rre historie’.Via Peter Freuchen Den tidligere ejer havde arvet braettet fra sin far, som havde arvet det fra sin far, og familiehistorien fortael-ler, at denne bedstefar havde f?et det foraeret af Peter Freuchen (1886-1957). Bedstefaren var nemlig dyrlaege og kom ofte p? Eneh?je, ?en som Peter Freuchen ejede og boede p? i perioden 1926-40.Bare denne lille historie g?r det lille rejseskakbraet mere interessant end andre skakbraetter. Men det var ikke alt. Braettets tidligere ejer gjorde ved afleverin-gen opmaerksom p?, at der p? bagsiden var skrevet en temmelig svaert laeselig tekst om ’noget med Franklin-Ekspeditionen’. Efter en n?jere analyse af den omtalte tekst viser det sig, at der st?r f?lgende:Foraeret for: KrydstoldbetjentAdolph Jensentil erindring om Nordpolsekspeditionen for opdagelsenaf Franklin,og Undertegnede, der deltog i 3 Expeditioner.Den 14de April 1863.
Carl Petersen
XXX (Pharo?) HjelmSe, det gjorde skakbraettet endnu mere interessant p? et sted som Arktisk Institut. For her blev pludselig ind-draget endnu en polarfarer i fortaellingen, nemlig Carl Petersen (). Fra Upernavik til HjelmHan er ikke s? kendt som f.eks. Peter Freuchen og Knud Rasmussen, men var faktisk en temmelig efterspurgt herre i forbindelse med de engelske og amerikanske eks-peditioner i det arktiske i midten af 1800-tallet. Han flyt-tede som 20-?rig til Gr?nland, hvor han levede i naesten 20 ?r. I Upernavik giftede han sig med en gr?nlandsk kvinde og tilegnede sig gr?nlandsk sprog og kultur. Carl Petersen blev p? den m?de en vaerdifuld person for ekspeditionerne, idet han kunne bruges b?de som en erfaren s?mand i ishavet og som tolk. Han var med p? en lang raekke ekspeditioner heriblandt William Pennys ekspedition, Kanes anden Grinnell-ekspedition og ikke mindst McClintocks ekspedition, hvor man kortlagde omstaendighederne omkring Franklin-ekspeditionens skaebne. N?r teksten p? bagsiden er underskrevet Carl Petersen, Hjelm, er forklaringen, at Carl Petersen i 1874 flyttede til-bage til Danmark med sin kone og b?rn og blev fyrmester p? ?en Hjelm. Her foraerede han efter teksten p? bagsiden at d?mme i 1863 sit rejseskakbraet til en Adolph Jensen, som var krydstoldbetjent. Om Adolph Jensen selv senere traf Peter Freuchens far, Lorentz Bentzon Freuchen (1859-1927), som var kgl. vejer og m?ler i Nyk?bing Falster, og foraerede ham skakbraettet, eller om det er givet direkte til Peter Freuchen, er uvist. B?de Peter og Lorentz Bentzon Freuchen var ivrige skakspillere, s? mon ikke dette braet har aftjent sin vaer-nepligt og er blevet brugt i mange aftenstunder? Det kun-ne i hvert tilfaelde se s?dan ud! Lisbe th Valgreen, A rktisk Institu t≈
Arktisk Instituts fotosamling rummer ca. 100.000 fotografier, Bes?g Arktisk Instituts billedsamling.Foto: Arktisk Institut
20 | POLARFRONTEN | NR.1/2013Finnefjeld ved Maniitsoq i Vestgr?nland best?r af klipper, som blev knust ved Jordens st?rste og aeldste, kendte meteoritnedslag. I og om-kring dem finder geologerne b?de guld og platin samt nikkel, kobber og sjaeldne jordartsmetaller. Den vestgr?nlandske by Maniitsoq ligger taet p? bjerg-omr?det Finnefjeld, som har vaeret nedslagssted for en gigantisk meteorit. I Jordens ungdom for tre milliarder ?r siden slog den ned og dannede et 500-600 kilometer stort krater i overfladen, som for laengst er slebet bort af vind og vejr. Men de knuste klipper dybt under kraterbunden eksisterer stadig og kan f?re bevis for nedslaget. Klipperne er knust af chokket og svejset sammen igen af varmen fra nedslaget, og de indeholder mange af de metaller og mineraler, som fortidens konger lavede deres kroner af, og som fremtidens gr?nne teknologier er af-haengige af. Et enormt kraterI alt er et omr?de p? over hundrede kilometer i diameter domineret af knuste og omdannede klipper, og midt i det ligger Finnefjeld. Stedet blev f?rst erkendt som en del af et krater i 2012, men mange geologer har i tidens l?b un-dret sig over det. Klipperne passer nemlig ikke ind blandt de ?vrige i omr?det, og de passer for den sags skyld heller ikke ind andre steder p? Jorden.If?lge Adam Garde fra GEUS l? klipperne nemlig om-kring 25 kilometer under overfladen, da meteoritten slog ned, og et s? dybt snit igennem et stort meteorkrater har man ikke set andre steder p? Jorden.Hele omr?det er opdelt i cirkler omkring det centrale Finnefjeld, der selv er 35-50 kilometer i diameter. Her er alle klipper knust og svejset sammen igen, og med afstan-den fra dem aftager ?delaeggelserne ud til omkring 75 ki-lometer fra midten. I et bredt omr?de p? ?st- og sydsiden af Finnefjeld er grundfjeldet gennemsat af m?rke klipper i et omr?de, der g?r under betegnelsen noritbaeltet. Lovende metallerFirmaet North American Nickel arbejder med stigende iver p? at kortlaegge netop noritbaeltet, for her ser der ud til at ligge en udbredt nikkel- og kobbermalm. I den ?st-lige ende af det omr?de har firmaet desuden fundet b?de guld og platin. De gaetter p?, at metallerne er blevet kon-centreret her som et resultat af meteoritnedslaget.Samtidig arbejder det gr?nlandske firma NunaMinerals lige i naerheden p? at kortlaegge en ualmindelig rig fore-komst af de sjaeldne jordartsmetaller, som den moderne elektronik og den gr?nne teknologi er s? afhaengige af. Firmaet har ogs? fundet et omr?de, som er saerlig rigt p? l?se blokke af kimberlit, som indeholder sm? diaman-ter, og som m?ske ogs? huser store. Her er meldingen, at meteoritten har afgjort, hvor de sjaeldne jordarter ligger, medens kimberlitten nok selv har fundet vej.Sjaeldne jordarterP? den nord?stlige graense af Finnefjeld og omtrent midt under det forsvundne krater ligger Qaqarssuk-karbonatitten. Den udg?r et tre gange fem kilometer stort omr?de af klipper rige p? vulkansk kalksten, der er traengt op nedefra som en smeltet stenmasse. Det er al-mindeligt, at s?danne klipper indeholder meget specielle Meteorittens rigdommeMeteoritnedslaget ved Maniitsoq sendte chokb?lgerigennem klipperne, som blev voldsomt kr?llede og delvist smelt ede for tre milliarder ?r siden.Foto: Adam Garde
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 21mineraler, og NunaMinerals har da ogs? store forventnin-ger til stedet. Joshua Hughes leder projektet og forklarer:- Karbonatitten har vist koncentrationer p? op til 13,2 procent oxider af sjaeldne jordarter og 11,8 procent niobi-um-oxid, hvilket er helt exceptionelle koncentrationer. Vi regner med, at nedslaget dannede strukturer, som stak langt ned i Jordens skorpe og kappe, og at de blev aktive igen, da omr?det blev strukket i Jura-tiden. Derved gav de plads til, at kalkstenssmelterne kunne traenge igennem.Joshua Hughes regner med, at smelterne er traengt op langs graensen imellem det gamle grundfjeld og det cen-trale omr?de under krateret, hvor klipperne blev smadret og delvist smeltet ved nedslaget. Platin, guld og nikkelNorth American Nickel arbejder ude i noritbaeltet, og i 2012 brugte firmaet tre millioner dollars p? efterforsk-ning af nikkel og kobber. Fundene er s? lovende, at man fortsaetter med syv og en halv million i 2013. Omr?det har vaeret gennems?gt for malm flere gange siden 1965, men f?rst ved hjaelp af geofysiske unders?-gelser fra helikopter med den ny metode SkyTEM kom de lovende omr?der for dagen. Nu st?r firmaet med 75 gode bud p? en malm. Op til julen 2012 offentliggjorde det oven i k?bet paene koncentrationer af platin, palladium og guld ved Spotty Hill i den nord?stlige kant af kraterets kerneomr?de.Noritbaeltet blev dannet, efter meteoritten slog ned for tre milliarder ?r siden. Nedslaget smeltede en del af klip-perne i Jordens kappe dybt under overf laden, og smelten banede sig i zigzag opefter igennem det smadrede grund-fjeld. Smelten st?rknede til den specielle klippetype no-rit, og i dag ser man den som meter- til kilometerstore plamager i overfladens gnejs. Nogle steder str?mmede smelten langsomt opefter igen-nem naesten vandrette gange, medens store og sm? par-tikler i den dryssede til bunds og dannede tykke lag. I dag ligger lagene tilbage som store legemer af svovl, der er bun-det til jern, nikkel og kobber. Her er ogs? mindre maengder af guld, platin og for-skellige andre dyre metaller. Meget er g?et tabtOmr?det baerer tyde-lige spor af, at varmt vand har cirkuleret igennem klipperne lige efter nedslaget og har flyttet om-kring p? metaller og mineraler. Det passer med teorien fra kraterets finder, Adam Garde, om, at da meteoritten slog ned, l? der her en ?-bue. Et havomr?de med vulkan-ske ?er i stil med Japan i dag. Den anden side af historien om det cirkulerende vand er mindre spaendende, for vaeskerne har sandsynligvis taget metaller med sig h?jere op i krateret og dannet malm der. Men fordi Jordens vejrlig har brugt en del af de seneste tre milliarder ?r p? at barbere de ?verste 25 kilo-meter af krateret bort, er den rigdom g?et tabt.Steen LaursenEn p? sinkadusenFor tre milliarder ?r siden slog en 30 kilometer stor meteor ned i Maniitsoq-omr?det i det sydvestlige Gr?nland. Dengang var omr?det vulkansk og mindede meget om Japan i dag. Nedslaget udl?ste en gigantisk eksplosion og dannede et krater p? mere end 500 kilometer i diameter – nok til at opsluge Tokyo og det meste af Japan. Chokb?lgen fra nedslaget fik dele af Jordens kappe til at smelte og danne et magma, som var rigt p? nikkel og platin. Fordi det traengte op i de knuste klipper og st?rknede der, kan der vaere store maengder af disse metaller naer Maniitsoq.
Sorte pletter: noritbaeltetBl?t omr?de: karbonatitten
Se Adam Gardes videnskabelige ar tikel om krateret
Laes om Gr?nlands mineralske r?stoffer:
Se North American Nickel projektbeskrivelse:Grafik af Carsten Thuesen, De Nationale Geologiske Unders?gelser for Danmark og Gr?nlandKort: GEUS
22 | POLARFRONTEN | NR.1/2013Det begyndte egentlig med en sejltur forbi Grundtvigs-kirken i 1968. Som laeserne m?ske kan gaette, er det ikke den k?benhavnske kirke, der her er tale om. I stedet har vi at g?re med et 1.977 meter h?jt bjerg i Nord?stgr?nland, og ser man p? det fra ?st, ligner det til forveksling mastodonten i K?benhavns nordvestkvarter. Geologerne Tony Higgins og Niels Henriksen fra det davaerende Gr?nlands Geologiske Unders?gelse (GGU) var p? feltarbejde i omr?det, og der opstod lidt forvirring, fordi ’kirkens’ position ikke passede med placeringen p? kortet. Forvirringen blev kimen, der et par og fyrre ?r se-nere resulterede i b?de en bog og et digitalt vaerk- og lege-t?j om stednavne i Nord?stgr?nland.Pebermyntefjeld, Rosinante og alle de andreBogen ’Exploration history and place names of northern East Greenland’ udkom i 2010. I den kan man finde for-klaringer p?, hvordan bl.a. Pebermyntefjeld og Rosinante har f?et deres navne. Samtidig indeholder bogen ogs? en komplet fortegnelse over de videnskabelige ekspedi-tioner, der gennem tiden fandt vej til denne fjerne del af verden. Nu er b?de forklaringer og kort s? ogs? gjort til-gaengelige digitalt p? GEUS’ hjemmeside af et team under geodaeten Willy Weng. Vel at maerke p? alle tre digitale platforme pc, tablet og smartphone.Forfatteren og nu pensioneret geolog Tony Higgins siger:- Det vaesentlige for mig med projektet er, at stednav-nene ikke g?r i glemmebogen, for de fortaeller en masse om historien bag omr?dets udforskning. Min egentlige indsamling af navne startede i 1970. N?r GGU’s og senere GEUS’ ekspeditioner flyttede rundt i Nord?stgr?nland, begyndte jeg at skrive navnene ned og udgive dem i sm? publikationer. Baggrundshistorierne kommer fra de op-rindelige optegnelser, jeg finder fra de gamle rejseeks-peditioner. Den f?rste, jeg startede med, var William Scoresby, som var hvalfanger i Gr?nland indtil 1823. Kort tid efter ham sejlede Clavering forbi p? en viden-skabelig ekspedition, og der kom s? 18 nye navne p? Gr?nlandskortet. En stor tysk ekspedition kom ogs? forbi. De ville til Nordpolen via ?stgr?nland, hvilket dog ikke var nogen smart idé. Men de udgav et tobindsvaerk med kort om deres zoologiske og botaniske opdagelser.For feltgeologer og sofaturisterN?r man kigger p? et kort over Nord?stgr?nlands bjerge og fjorde, sp?rger mange sikkert sig selv: Hvordan i alverden har de f?et deres navne? Har du en iPad eller en smartphone ved h?nden, kan du nu f? svaret med det samme.Foto: Anthony K. HigginsDet gr?nlandske bjerg Grundtvigskirken blev indirekte starten p? det arbejde, som nu er f?rt frem til en bog og et digitalt vaerk- og leget?j om stednavne i Nord?stgr?nland.
POLARFRONTEN | NR.1/2013 | 23Onkler og tanterBogen og basen indeholder 5.600 lokaliteter, hvoraf ca. 3.000 er navne, der er godkendt. Det sidste navn kom til i 1979, da Gr?nland fik hjemmestyre. Der er lidt forskel p?, hvordan de forskellige nationali-teter valgte navne. Skandinaver sagde tak for den ?kono-miske st?tte til en ekspedition ved at opkalde lokaliteter efter den p?gaeldende maecen. Eller som svenskeren Alfred Nathorst, der med navne som Ella ?, Ruth ? og Maria ? opkaldte steder efter sine d?tre og sin kone. Som Tony Higgins siger:
- Det var der ingen problemer med. De var jo de f?rste, der var der!Navnet Jomfru Tidsfordriv Fjord i Lambert Land har dog en mere arm oprindelse. Fjorden er opkaldt efter én af slaedehundene p? Danmark Ekspeditionen, som efter sigende skulle have vaeret saerlig god til at holde hanhun-dene p? afstand. Slaedehunden var selv opkaldt efter en af K?benhavns originaler – en praestedatter, der var blevet svigtet af en lysten l?jtnant